Flæsketorvet 85 A · DK-1711 København V
TEL +45 33 93 42 21 · FAX +45 33 93 42 29
EMAIL bjerggaard@bjerggaard.com

Forsiden Udstillinger Kunstnere Bøger Grafik Profil  

John Kørner

 
  
 
Den danske kunstner John Kørner (f. 1967) arbejder med maleri, grafik, installation, keramik og skulptur. Ofte henvendes han til sine værker som ”problemer”. Dette skal forstås på flere niveauer: Dels problemet som selve kunstens funktion: at stille os spørgsmål, så at sige levere problemer. Dels den problemstilling en kunstner stiller sig selv, når han skaber et værk; farven, formen, kompositionen, motivet som problem. I mere abstrakt forstand er Kørners ide om problemets inderste form en farvet oval eller klat, som går igen i mange af kunstnerens værker, sammen med enkle figurative elementer, der kan minde os om de måder, hvorpå maleri kan bruges til at vække universelt genkendelige ting. John Kørner blev kendt uden for kunstens snævre kredse, da han i 2008 proklamerede, at han ville male et billede for hver falden dansk soldat i Afghanistan. I 2010 skabte han efter Kronprinseparrets ønske et stort vægmaleri til udsmykningen af Frederik VIIIs Palæ . Hans værker er repræsenteret på flere offentlige samlinger, bl.a. Arken, Ishøj; ARoS, Aarhus, Statens Museum for Kunst, København; Heart, Herning; Rubell Family Collection, Miami og Saatchi Collection i London.