Flæsketorvet 85 A · DK-1711 København V
TEL +45 33 93 42 21 · FAX +45 33 93 42 29
EMAIL bjerggaard@bjerggaard.com

Forsiden Udstillinger Kunstnere Bøger Grafik Profil  

Adam Adach

 
  
 
Adam Adach (1962) tilhører en generation af især østeuropæiske billedkunstnere, som gennem deres værker forsøger at dekonstruere den nære forhistorie - både i forhold til deres egne hjemlandes fortid og i forhold til andre af Verdens totalitære regimer og brændpunkter. Gennem fotografiske forlæg, søger Adach i sit maleri at udnytte fotografiets forestillede dokumentarisme og herigennem afdække og kommentere den ideologiske perversitet, som den giver sig til udtryk gennem metaforer, symboler og ikonografi. Det er en af Adachs hovedpointer, at ideologiske fortællinger ofte konstrueres gennem billeder. Adam Adach er født i 1962 i Polen, men uddannet i på kunstakademier i Frankrig. Han bor og arbejder i både Warszawa og Paris. Adachs værk er repræsenteret i flere samlinger; bl.a. Akzo Nobel Art Foundation, Arnhem, Holland; Bundesministerium für Unterricht, Kunst und Kultur, Wien, Østrig og Sal. Oppenheim Collection, Køln, Tyskland.