Flæsketorvet 85 A · DK-1711 København V
TEL +45 33 93 42 21 · FAX +45 33 93 42 29
EMAIL bjerggaard@bjerggaard.com

Forsiden Udstillinger Kunstnere Bøger Grafik Profil  

Anna Malagrida

 
  
 
Den spanske kunstner Anna Malagrida arbejder primært med fotografi og video. For Malagrida er grænser et tilbagevendende tema, som hun blandt andet gengiver og bearbejder med vinduet som motiv. I hendes værker indeholder vinduet ofte en dobbelthed, idet det både kan opleves beskyttende imod de ydre omgivelser og begrænsende for den enkeltes udsyn eller udfoldelse. Vinduet kan få os til at føle os tættere på eller skabe yderligere afstand mellem os og det der findes på den anden side af vinduet, som vi måske længes efter. I serien ”Refugios”, har Malagrida fotograferet en række små stenhuse i et goldt ørkenlandskab. Husene tjener med deres enkelte rum og vindue som primitiv beskyttelse for naturens vind og stærke sol. I videoinstallationen ”Danza de mujer” [kvindedans] der relaterer sig til nævnte fotoserie, har Malagrida filmet et af disse refugier indefra og ud igennem et vindue. Foran det glasløse vindue blafrer et klæde i vinden og skaber derved netop den tilstedeværelse af det indre kontra det ydre, det beskyttede vs. begrænsede og det ubeskyttede vs. ubegrænsede. Titlen, klædet og det valgte landskab kunne reference til de mellemøstlige kvinders situation i forhold til denne dobbelthed. Med sådanne greb skaber Malagrida et komprimeret æstetisk individuelt blik på en aktuel situation, transformeret til noget subjektivt og kunstnerisk. Anna Malagrida er født i 1970 i Barcelona men bor og arbejder i både Barcelona og Paris. Hendes værker er repræsenteret i flere offentlige samlinger; blandt andet Fonds National d'Art Contemporain, Paris, Museo de Arte Contemporáneo de Castilla, León og Kawasaki City Museum, Kawasaki. Hun har haft flere separatudstillinger; bl.a. Fundación MAPFRE i Madrid og Fondation Ecureuil pour l’Art Contemporain i Toulouse.